Den nye regering virker amatøragtig. Efter to måneders rod har S, RV og SF lavet et regeringsgrundlag, der mest ligner en ønskeliste fra venstrefløjen, som Mette Frederiksen har skrevet færdig for at redde sin egen position.

På de sidste sider fremkommer det egentlige projekt, som er at, Danmark skal arbejde for, at EU kan træffe beslutninger uden enstemmighed. Det betyder, at man vil bruge smuthuller i traktaten til at omgå vetoretten og i stedet bruge kvalificeret flertal i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Det er samme model, EU brugte i december, da man ikke kunne blive enige om russiske midler og i stedet sendte regningen til de lande, der deltog i en kvalificeret flertalsbeslutning. Nu vil Frederiksen sikre, at den metode kan bruges fremover.

Formålet er at styrke EU’s fælles forsvar og fortsætte den massive støtte til Ukraine. Frederiksen siger selv, at hendes fokus er EU, sikkerhed og forsvar og dermed ikke dansk indenrigspolitik.

Kort sagt har hun har fået det mandat, hun ønskede, og nu fortsætter hun sin EU‑linje.

Medierne konvcentrer sim om lettest fordøjelige og Danskerne jubler over alt det der bliver gratis., uden at a forstå den dybere alvor.

Invitation til politisk debat på Socii.
Den politiske debat foregår på "Politisk debat forum" Et debatforum i relation til "Den politiske scene"
og Du er velkommen til at deltage, med dine indlæg og kommentarer.

Klik på billedet og kom indenfor.
Ordet er frit, men hold en sober tone i debatten.
Du skal være medlem af gruppen for at tilføje dine egne indlæg i debatten.


#Socii #politik #debat #regering #indenrigspolitik #udenrigspolitik

Den nye Ministerliste.

Statsminister Mette Frederiksen (S)
Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF)
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M)
Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R)
Finansminister Peter Hummelgaard (S)
Justitsminister Nicolai Wammen (S)
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M)
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R)
By-, land- og transportminister Signe Munk (SF)
Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S)
Undervisningsminister Magnus Heunicke (S)
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Forsvarsminister Jeppe Bruus (S)
Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M)
Sundhedsminister og kirkeminister Ida Auken (S)
Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S)
Kulturminister Zenia Stampe (R)
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF)
Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin (M)
Miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF)

Hvordan f.. i hel.. kan man udnævne Jeppe Bruus som Forsvarsminister?
Hvordan f.. i hel.. kan man sætte inkompetente Ane Halsboe som Beskæftigelsesminister?
Hvordan f.. i hel.. kan man sætte klovnen Magnus Heunicke som Undersisningsminister?
Hvordan f.. i hel.. kan man udnævne Monika Rubin som Social Minister?

Det er godt nok fire fæle fejl.

De arbejdsløse skal dæleme holde på hat og briller.

Ruslands trusler fejler... er Putin presset?
Den ukrainske udenrigsminister, Andrij Sybiha, takker sine europæiske kolleger for ikke at give efter for Ruslands trusler.

Sybiha understreger, at Moskva forsøger at skræmme Ukraines partnere.

#Socii #Rusland #Ukraine #Putin

Det bliver hårde tider for (befolkningerne i) de lande, der ikke er enige i Ursula van der Leuens linie. F.eks. har Italien flere gange sagt 'nej tak' til EU's bizare idéer. Mon idéen om at nedlægge vetoretten på sigt kan føre til, at flere følger Englands eksempel og melder sig ud

Citat: <i>"Hvis alle 8 punkter går igennem (og 5 af dem er allerede i gang), har vi for første gang i EU’s historie en situation, hvor et enkelt magtcenter kan låne penge, bruge penge, definere sandhed, overvåge borgere og straffe medier – uden at et eneste nationalt parlament kan sige stop."</i>

https://psst-nyt.dk/ursula-vaek-med-vetoretten-i-eus-udenrigspolitik/

<h2> Det går ned ad bakke for Donald</h2>Spørgsmålet om, hvorvidt Donald Trump har "mistet orienteringen", er genstand for intens debat og afhænger ofte af politisk observans.

Her er nogle af de punkter, der belyser debatten pr. april 2026:
Mental og adfærdsmæssig kritik: Der har været vedvarende artikler og analyser, herunder fra kilder som The New York Times, der stiller spørgsmålstegn ved Trumps mentale helbred og adfærd. Kritikere beskriver ham som "fuldstændig utilregnelig".
Strategi eller kaos: Mange analytikere diskuterer, om Trumps ofte kaotiske stil er et udtryk for manglende orientering eller en bevidst strategi, der omtales som at "oversvømme zonen med lort" for at skabe forvirring og dominere mediebilledet.
Politisk ageren: Efter sin genindtræden som præsident har han ført en konsekvent linje med toldsatser, der har skabt international opmærksomhed. Nogle iagttagere mener, han har malet sig selv op i et hjørne i visse udenrigspolitiske spørgsmål, for eksempel i forholdet til Iran.

Vurderinger af hans stil: Donald Trump beskrives af nogle som en person, der fornemmer svaghed hos europæiske ledere og udnytter det, snarere end en person, der har mistet orienteringen.

Samlet set tegnes der et billede af en leder, hvis stil er højst utraditionel og skaber stor bekymring hos nogle, mens det af hans tilhængere ses som en nødvendig konfrontationspolitik.

#Socii #donaldJtrump #politik #kaos #mentalt #stategi

Gadenavne som udenrigspolitik – går grænsen her?

Siden Ruslands invasion af Ukraine har flere byer i Europa og Nordamerika gjort noget ret opsigtsvækkende: de har omdøbt gader og pladser ved russiske ambassader.

Det kan lyde som en lille ting, men signalet er ret tydeligt.

I Vilnius blev vejen til ambassaden omdøbt til “Ukrainian Heroes Street”.
I Warszawa hedder adressen nu “Alléen for ofre for russisk aggression”.
Og i Washington, D.C. har man valgt “Zelenskyy Way”, opkaldt efter Volodymyr Zelenskyy.

Det betyder i praksis, at russiske diplomater hver dag må skrive adresser, der hylder Ukraine eller peger direkte på krigen.

Også herhjemme i København har idéen været oppe. Der har været forslag og midlertidige aktioner med skilte ved den russiske ambassade, men ingen permanent officiel omdøbning.

Og så kommer det interessante spørgsmål:

Skal kommuner overhovedet blande sig i udenrigspolitik på den måde?

Der er gode argumenter imod. Udenrigspolitik er som udgangspunkt et nationalt anliggende, og man kan mene, at lokale myndigheder bør holde sig til deres kerneopgaver.

Jeg hælder faktisk selv normalt i den retning.

Men netop her er det værd at overveje en undtagelse.

For det her er en fredelig måde at sende et klart signal. Det er en synlig støtte til et land, der er under angreb. Og det er et greb, der ikke eskalerer, men markerer værdier.

Derfor kunne man argumentere for, at denne type tiltag ikke kun bør afhænge af lokale initiativer, men måske - eventuelt nationalt - støttes og koordineres.

Ikke som symbolpolitik for symbolpolitikkens skyld, men som en konsekvent og fredelig markering af, hvor vi står.

For nogle gange siger et gadenavn mere end en pressemeddelelse.

<h2>Er Donald Trump´s "krig", en uendelige katastrofe...</h2>En misforstået egoistisk kamp i selvforherligelse og higen efter anderkendelse?



Spørgsmålet om, hvorvidt Donald Trumps tilgang til krig og konflikter – specifikt i hans præsidentperiode fra 2025 og frem – udgør en "uendelig katastrofe", er genstand for intens debat og afhænger af politisk perspektiv.

Ifølge de seneste oplysninger fra foråret 2026 er her de centrale punkter i debatten:

Krig mod Iran: I 2026 har Donald Trump sammen med Israel indledt en krig mod Iran, en situation som nogle analytikere og medier beskriver som en potentiel eskalering, der kan blive "langt værre" end nuværende stadier.
Analytikernes syn på konflikten: Nogle analyser peger på, at Trump kan have svært ved at afslutte denne krig, fordi strategien kan mangle en reel forståelse af modstanderen. Andre rapporter antyder dog, at Trump selv har udtalt, at krigen "burde være ved at slutte ganske snart", og at Iran har "gået med på næsten alt".
Forholdet til Israel: Det er blevet observeret, at Netanyahus Israel kan blive en stor udfordring for Trumps vision for Mellemøsten, hvilket kan komplicere afslutningen på konflikten.
Skiftende alliancer: Trumps udenrigspolitik præges af en "America First"-tilgang, der har skabt usikkerhed blandt traditionelle allierede, hvilket nogle ser som en fordel, mens andre ser det som en katastrofe.

Samlet set beskrives situationen i 2026 som en "langtrukken krig" af nogle, mens andre fokuserer på de diplomatiske muligheder, Trump forsøger at udnytte. Det er derfor ikke muligt at give et simpelt "ja" eller "nej" til, om det er en "uendelig katastrofe", da det vurderes meget forskelligt?

#Socii #DonaldJTrump #oliekrise #krig #Iran #debat #politik #energi #Grønland

Polens taknemmelighed overfor Iran.

I dag faldt jeg over en polsk mand, der skrev, at Polen altid vil være Iran taknemmelig, fordi de tog imod polske flygtninge, og undersøgte det lidt:

Under Anden Verdenskrig (1942-1943) modtog Iran over 116.000 polske flygtninge, herunder soldater fra General Władysław Anders' armé samt tusindvis af civile og omkring 2-3.000 forældreløse børn. De var flygtet fra sovjetiske fangelejre i Sibirien og Centralasien efter at være blevet deporteret fra det østlige Polen.

Flygtningene var svækket af to års mishandling og sult, og mange led af malaria, typhus, feber, luftvejssygdomme og sygdomme forårsaget af sult. Mange flygtninge døde kort efter ankomst til Iran som følge af langvarig sult - deres kroppe kunne ikke tåle mad.

Iranerne viste stor gæstfrihed på trods af egne vanskeligheder - hungersnød, økonomisk pres og allieret besættelse. Selvom Iran led under dårlige forhold, åbnede landet dørene for de polske flygtninge. Der er historier om, hvordan iranere kastede mad og slik til flygtningene, da de ankom, og hvordan den lokale befolkning hjalp til med at pleje de syge.

Byen Isfahan blev kendt som "De polske børns by" ("The City of Polish Children"). Der blev oprettet polske skoler og børnehjem i Isfahan. Tusindvis af børn, der var blevet forældreløse under krigen, fandt et midlertidigt hjem i disse institutioner.

Polske kirkegårde i Iran bliver stadig passet. I Tehran ligger den største polske kirkegård, og der findes også polske kirkegårde i andre byer.

Den polske regering har officielt takket Iran flere gange - bl.a. i 2022 ved 80-års jubilæet, hvor udenrigsminister Zbigniew Rau takkede det iranske folk for "generøs støtte" og for at passe polske kirkegårde. I 2024 blev der holdt arrangementer i Iran for at mindes den polske flygtningebølge - bl.a. en udstilling i Isfahan. Arrangementet viser, at Polen stadig lægger vægt på historien.

Og det er ikke første gang, Iran har støttet undertrykte folk. Under krigen i Bosnien-Hercegovina (1992-1995) sendte Iran våben og hjælp til bosniakerne, som var udsat for folkedrab - alt imens FN's våbenembargo var i kraft.

Også under apartheid i Sydafrika støttede Iran frihedskampen - efter revolutionen i 1979. Før da samarbejdede shahens Iran desværre med USA og Israel og bakkede op om apartheidregimet. Men efter revolutionen brød Iran med apartheid, indførte boykot og støttede i stedet ANC's kamp.

<h2>Dansk Inden- og udenrigspolitik </h2>Den politiske scene i Danmark er pt. præget af komplekse magtstrukturer, hvor økonomiske interesser fra virksomheder og fonde spiller en voksende rolle i dagsordensætningen. Samtidig debatteres balancen mellem land og by, og unges politiske selvtillid er under pres, hvilket skaber en dynamisk og til tider polariseret offentlig debat.
Udenrigsk spænding: 2026 Udlandet er præget af intens aktivitet, hvor forsvarsoprustning og geopolitiske spændinger mellem USA, Kina og Europa spiller centrale roller...

<h2>Politisk Debat Forum:</h2> Klik her:https://socii.dk/groups/0720260325224007
Du skal være medlem på <b>Politisk debat forum</b> for at deltage i debatten.

#Socii #Politik #dkpol