Varför är jag aldrig tyst när jag ser orättvisa och sådant som åsidosätter mänskliga rättigheter och människors integritet? Martin Niemöllers ord får bli svaret. ”När nazisterna hämtade kommunisterna, tystnade jag; jag var ju ingen kommunist. När de hämtade fackföreningsmedlemmarna, tystnade jag; jag var ju ingen fackföreningsmedlem. När de fängslade socialdemokraterna, tystnade jag; jag var ju ingen socialdemokrat. När de fängslade judarna, tystnade jag; jag var ju inte jude. När de hämtade mig fanns det ingen kvar som kunde protestera.” —Martin Niemöller (Översatt till svenska med DeepL, från tysk originaltext bevarad av Martin-Niemöller-Haus Berlin-Dahlem) Martin Niemöller var en konservativ nationalist som från början stöttade Adolf Hitler och NSDAP. Han stred som andra officerare på ubåten U-73 för det Tyska Riket under första världskriget och fick utmärkelsen järnkorset. Men med tiden insåg han vikten av mänskliga rättigheter och motsatte sig nazismen och fördes till Sachsenhausen och därefter Dachau koncentrationsläger. Jag delar inte Martin Niemöllers nationalistiska synsätt, men hans citat känt som ”First they came”, eller på tyska ”Als sie kamen”, visar på något så sällsynt som en övertygad konservativ nationalist som kommer till insikt om att alla människors rättigheter är rätt väg att gå och att fegheten i att vara tyst innebär skuld när fascismen tar över världen. Vi står idag inför att samma konservativa nationalism tar över land efter land i det vi kallar västvärlden. Idag är det inte judarna som pekas ut som hotet mot vårt sätt att leva, utan muslimerna. Men narrativet är detsamma. Att skapa ordning i samhället genom strikta lagar, ökad kontroll av människor och att rensa samhället från muslimers infiltrering av alla samhällets institutioner och organisationer. På samma sätt som då så skriker de konservativa nationalisterna högt om sina demokratiska rättigheter och folkets vilja, stiftar lagar som fråntar vissa folkgrupper deras rättigheter och inför därmed fascistiska element i våra samhällen. Demokratin nedmonteras, kanske rent av utan att de förstår vad de faktiskt gör och de flesta av oss är tysta. Aldrig igen?

“Når du forråder dit land og dit folk, vil jorden du bliver begravet i ikke vise dig barmhjertighed. Du vil fryse, selv når du er død.” – Ghassan Kanafani, fra novellen 'Den Jord, der ikke vil have os' (1963). (Ps. Har ikke læst bogen selv) Det, der sker i Gaza lige nu, minder om fortidens erfaringer. Efter våbenhvilen bliver personer, der mistænkes for at samarbejde med besættelsesmagten – der offentligt har bekræftet, at de har støttet klaner – for at skabe uro og få det til at se ud, som om Hamas brød våbenhvilen, nu henrettet, eftersom de anses for at være forrædere. Flere af disse personer er blevet dræbt, især efter drabet på journalisten Saleh Al-Jafarawi, som kort forinden havde udtrykt glæde over våbenhvilen. Meta har fjernet hans profil, og mange frygter, at beviser for krigsforbrydelser systematisk slettes – men ifølge nogle IT-aktivister, der skriver på X, har de sikret kopier af materialet omkring folkedrabet. Historien gentager sig Under anden verdenskrig handlede jødiske modstandsfolk i Warsaw-gettoen på lignende måde over for dem, der samarbejdede med nazisterne. I en eksistentiel kamp handler det ikke kun om overlevelse, men om at bevare sin værdighed. Parallelle handlinger kender vi også fra Danmark under og efter 2. verdenskrig, hvor danske modstandsfolk og efterkrigsdomstole tog hårdt afstand fra kollaboratører, der havde samarbejdet med den tyske besættelsesmagt. Nogle blev også henrettet. Men danske medier forstår ikke parallellen Rasmus fra TV 2 News kender åbenbart ikke til denne historie. Han har ingen problemer med at fordømme Hamas, men nævner ikke, at hans "elskede" folkedrabsland har skudt børn i hovedet, eller at 45 gidsler, der blev leveret uden identitet til Gaza, mens flere hundrede lig fortsat mangler at blive leveret, døde under tortur i deres fængsler. For ham er problemet altid de andre – aldrig den besættelsesmagt, han åbenbart støtter. Men tak og lov for, at jøder som Benjamin Rubinstein kender deres historie og forstår, hvad der foregår – når dansk presse svigter. Se, hvad han skriver om erfaringerne fra Warsaw-gettoen: 👇 "Zionists are screeching about Hamas taking out Israeli collaborators? Perfect time to school these hypocrites: Back in the Warsaw Ghetto during WW2, Jewish fighters in the ZOB didn't hesitate—they smoked Jewish cops and Gestapo snitches who sold out their own for the Nazis. Same in Vilnius and Kovno: partisans hunted down Judenrat traitors fingering resistors for deportation. Betrayal in the face of genocide? Bullet to the head. History doesn't lie, but Zionists do. Never again means never again—for Palestinians too."

Man kan næsten ikke forestille sig den ondskab – og dog overgår de sig selv igen og igen. De nærer et had til børn og menneskelivet uden sidestykke – eller hvad? Samtidig bruges medierne til at gøre bødlen til offer – og ikke dem, der udsættes for et nyt Holocaust. Danske journalister i Gaza!... 👇 Læs skærmbillederne (booby-trappede legetøj). En jødisk journalist, der fortæller om sin erfaring med Hamas og sammenligner deres kamp med opstanden i Warszawagettoen mod nazisterne. Malcolm X om medierne.

Jonathan Ofir skriver på FB: Kære Alex Vanopslaugh, Jeg opfordrer dig til live debat. Du har skrevet at der blev opfordret til "drab i de Københavnske gader", og at det skaber "utryghed - for jøder...". Lad os få hele afsnittet med: "Uanset, hvad man måtte mene om konflikten i Israel/Palæstina, så er der ingen undskyldning for at opfordre til drab i de københavnske gader. Det skaber utryghed – for jøder og for alle andre. Vi redder lige præcis nul mennesker i Gaza ved at flytte konflikten fra Mellemøsten til Danmark." Det er en ret åbenlys parafrase over sidste års tekst fra aftale om "styrket indsats mod antisemitisme" (25.6.2024), der sagde (s.1): "Ingen indbyggere i Danmark – heller ikke danske jøder – bærer noget ansvar for krigen mellem Israel og Hamas. Uanset hvilken holdning man måtte have til konflikten i Mellemøsten, må det aldrig blive en undskyldning for at gøre hverdagen utryg for jøder i Danmark eller udnyttes til at sætte spørgsmålstegn ved staten Israels eksistensberettigelse". Jeg er både jøde og Israeler. Jeg synes vi skal have en offentlig debat om det her, hvor alle nuancerne kommer med. Jeg vil påpege at det bestemte udråb ikke kom fra demonstrationens arrangører, men jeg vil også forklare hvordan jeg forstår det, og hvordan folk som dig gør mig langt mere utryg - også som jøde. Jeg kunne godt tænke mig at udvide dit perspektiv - om hvordan jeg både kan ønske godt for min familie i Israel, samtidigt med at forstå at palæstinensere ønsker nedlagt det militærapparat som nu torturer dem systematisk, udsulter dem, snigskytter deres børn, myrder deres journalister på stribe og bomber deres hospitaler. Jeg synes du skylder mig det som jøde i Danmark - at du ikke essentialiserer mig som du gør. Det gør mig virkelig utryg. Der er andre jøder, som f.eks. Max Meyer, formand for Dansk Zionist Forbund (og ledende figur i Chabad Danmark), som kalder mig "ikke rigtig jøde" og legitimerer at jeg bliver kaldt "kapo" (en jøde der hjælper nazister med udryddelse) og "selvhadende jøde". Men hvis vi snakker sammen, så vil du måske kunne forstå hvordan noget af det væreste antisemitisme kommer lige præcis fra disse folk, som har til hovedformål at beskytte Israel, lige meget om den begår forbydelsen over dem alle. Jeg er fleksibel i tid i de kommende par uger.

Brændte Hitler og nazisterne børn levende? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, apartheidstaten, de kalder Israel, har gjort det. Vi har set det livestreamet, mens verdens ledere så den anden vej. Vi har set Vestens moral for åbent tæppe. Det er IKKE den moral, jeg bærer med mig. Det er ikke min moral og etik - men den har brændt sig fast som en skamplet, en skam vi må leve med. Mens kristne, muslimer og katolikker fejrede jul, begik Israel folkedrab i landet, hvor Jesus blev født. Er man troende, når man vælger at være blind?

Skammeligt. England arresterer flere fredelige ældre demonstranter. "We want Yvette Cooper to remove the proscription of Palestine Action" "Hvis det her var 1930'erne i Tyskland, vile det svare til at hjælpe nazisterne med deres koncentrationslejre..." https://x.com/DefendourJuries/status/1946530159353643246

LostInTimeVids finder gamle videoklip og ligger farver på dem. Flot arbejde Det er vild at se denne video, når man tænker på hvad der sker i dag. I 1947 kom jøder til Palæstina efter at være forfulgt af nazisterne i 2. verdenskrig. i 1948 blev Israel som land grundlagt. Der var dog jødisk befolkning i forvejen. Tilbage i 1492 forviste konge Ferdinand og Dronning Isabella alle jøder fra Spanien, nogle af disse søgte tilflugt i Palæstina. I Perioden 1882-1903 immigrere ca 35.000 jøder til den eksisterende jødiske befolkning. Jøderne har ikke har haft det nemt og jeg kender ikke hele eller alle historierne. Dette bliver meget politisk og symbolisere kun min opfattelse af konflikten: Hamas gik for langt da de krydsede grænsen, dræbte og kidnappede israeler. Ikke at det er det samme, men Israel har selv lavet ulovlig bosættelser og tvunget palæstinenser ud af deres egen hjem. Når Israel nu har bombet Gaza sønder og sammen, kan jeg finde det svært at have den samme sympati for Israel. Begge parter har gjort ting forkert som jeg ser det. Det kan helt sikkert være vigtigt informationer som jeg ikke kender til, men syntes ikke det er i orden at bombe Gaza sønder og sammen på den måde. Begge parter er taget i at lyve for at fordreje fortællingen. For Israel side havde Hamas ikke puttede babyer ind i nogle ovne og fra Palæstinensisk side havde influencer forsøgt at lave film med søskende der bære rundt på hinanden, hvorefter der eksister andre videoer hvor de er sammen med influenceren, uden at det beskadige ben ikke fejler noget. Der er helt sikker mange flere eksempler. Begge sider ved godt at børn vinder mest sympati, men man bliver blot kold, når det er et værktøj de begge bruger for at få politisk støtten og sympati. #israel #palæstina #1947