<b>Måske der skal være fuld cirkel nu?</b> Jeg var til min absolut første koncert nogensinde i Folkedansernes hus i Århus. Jeg har været en 9-10 år, og der var dæleme smæk på drengen - ren punk musik, bandet var det legendariske Århus band <b>Lost Kids</b>. Jeg kan huske at de stod og smed Jolly Cola klistermærker ud, og Cola kuglepenne alt imens de rasede mod kapitalismen, eliten osv. Jeg kan huske at jeg synes det var så fedt at stå der blandt alle de der vrede Punkere med multifarvet hår, hanekam og iturevet tøj, sikkerhedsnåle igennem ørene og kødben i næsen osv. de var dæleme vrede.. der stod jeg som 9-10 årig, og var total fascineret af det. Jeg elskede den vrede, det opråb og den provokation de var mod det hele. Jeg har aldrig selv været Punker af udseende, men af hjerte har jeg altid været det. Jeg har altid været fascineret af Punk miljøet og af BZ miljøet.. Når BZ'erne besatte bygninger var lille mig altid helt oppe og ringe, for det var så pisse fedt at nogen gav fingeren til systemet, og nogle gjorde opmærksom på de problemer der var med boliger osv. Da jeg gik på Lauersens real skole (den korte periode jeg kom der), elskede jeg at gå forbi BZ'erne, og elskede de Punkere der bevægede sig i området ved Øgade kvarteret. De så farlige ud, men var i virkeligheden egentlig ret flinke .. måske fordi jeg bare var en lille knægt? Igennem årene har jeg flere gange sagt, at se Punkere i bybilledet er et sundhedstegn for byen, det viser den er levende og ånder - det samme gælder med BZ'ere (det er jo næsten de samme mennesker i mange tilfælde).. Kan huske jeg endda kom hjem og var helt oppe at ringe over Punkerme, jeg kan huske jeg sagde til Mor at jeg ville lade mit hår gro og få mig en hanekam, eller en mohawk frisure.. Hun blev stiktosset og truede med at sende mig på børnehjem hvis jeg gjorde det - og hun mente det. (Jeg skulle fandme have gjort det).. Så var jeg "skræmt" fra det, jeg skulle sgu ikke på noget børnehjem... på det tidspunkt. Nå, men det der lige fik mig til at komme i tanke om alt det, er at jeg så at <b>Lost Kids</b> skal spille på Voxhall i år... Måske man skulle gå derned og få fuld cirkel, og gå derfra som en vred gammel stodder i stedet for en vred ung mand 🤣 Hanekammen får jeg ikke, det er der ikke hår til .. måske i røven, men ikke på hovedet ... Tror egentlig jeg vil lave et uddybende blog indlæg på min hjemmeside... 🤔 https://www.youtube.com/watch?v=jQ2ZBuZrRG8&list=RDjQ2ZBuZrRG8&start_radio=1

<b>Robert Nighthawk "Cheatin' and lyin' blues"</b> - Lidt Søndags blues skader ikke.. Det her er så tungt og sløvt at det kravler ud af højtalerne som en søvnig skovsnegl der ikke har fået sin morgen kaffe endnu.... https://youtu.be/FOFSwIzEU5g

Foranlediget af lige at have læst Anders Agger og Mingo’s bog DØD sættes der tanker i gang. Tanker som jeg tror vi alle har. Hvorfor er jeg her? Hvorfor er der liv på lige vores planet? Hvorfor er tid relativ? Hvorfor er tiden i Livet Dyrebar? Ja – så måtte jeg jo i gang med Stephen W. Hawking ’s: En Kort Historie om Tid! Med disse 2 ”læsninger” – ja – så kommer man uvilkårligt tættere på at forstå Livets Vilkårlighed. Men. Samtidigt. Livets Vidunderlighed. Det giver dig også underdanighed for det livet har givet lige netop dig. Det kan give dig et begreb for – hvorfor – vi har ”Tro”. Hvorfor vi tror at ”Noget” styrer kosmos og os. Det var lige lidt søndagstanker fra Havenissen.

Jeg har lige fået et gammelt musikminde fra den hedengangne SUB Festival Grenå tilbage i 1997. Vi hører et råt mixerudtag fra en koncertjam med mit turband fra den tid Hawks and Friends, med netop friends. Ud over Julian, Frits og mig selv tæller nemlig fornemme navne som Olle Nyberg samt Århus rock ikonet, nyligt afdøde Per Møller for fri udblæsning. Lydmanden har også forladt os. Det er selveste “Carl Martin” direktøren Søren Jongberg fra East Sound i Grenå.