Jeg vil gerne dele en mere alvorlig observation fra dagens bus- og togrejse.
På det sidste DSB-tog jeg skulle med i dag, var døren til lavgulvsektionen aflåst. For de fleste virker det måske som en mindre ting. Cyklister og folk med barnevogne kan ofte (med besvær) slæbe sig op ad trappen i en anden vogn og videre gennem toget, barnevogne dog typisk kun hvis man er to, eller hvis en venlig sjæl hjælper.
Men hvad med kørestolsbrugere?
De kan ikke bare lige forcere en trappe ind i en anden vogn. Og assistance skal bestilles i god tid i forvejen. Så når lavgulvet er låst, er det ikke bare irriterende, det kan i praksis betyde, at man slet ikke kan komme med, eller at man pludselig står fast midt i sin rejse.
Jeg ved godt, det skal blive bedre, når de nye tog kommer. Men en del af det nuværende materiel kommer jo til at køre på skinnerne i lang tid endnu.
Og det stopper ikke dér:
Mange busser har ikke fungerende ramper – eller ramper der kræver, at man har en hjælper med til at slå dem ud og ind igen.
Det er desværre heller ikke unormalt, at stationernes elevatorer ikke virker, eller at kørestolsliften er ude af drift. Jeg har fx gentagne gange set det ved Aarup Station.
Alt det her kan skabe store udfordringer. Ikke bare “besvær”, men reel utryghed og utilgængelighed for kørestolsbrugere og i sidste ende en følelse af, at kollektivtrafikken ikke er et tilbud til alle.
Jeg har set markant bedre forhold i flere andre europæiske lande end dem, vi tilbyder herhjemme. Så burde vi ikke også kunne gøre det bedre i Danmark?
Vi kan i det mindste starte med det, vi selv kan gøre:
Hvis du ser en defekt elevator eller lift på en station, så fejlmeld den. Nummeret står typisk ved elevatoren/liften og det kan faktisk gøre en konkret forskel for den næste, der kommer.
På det sidste DSB-tog jeg skulle med i dag, var døren til lavgulvsektionen aflåst. For de fleste virker det måske som en mindre ting. Cyklister og folk med barnevogne kan ofte (med besvær) slæbe sig op ad trappen i en anden vogn og videre gennem toget, barnevogne dog typisk kun hvis man er to, eller hvis en venlig sjæl hjælper.
Men hvad med kørestolsbrugere?
De kan ikke bare lige forcere en trappe ind i en anden vogn. Og assistance skal bestilles i god tid i forvejen. Så når lavgulvet er låst, er det ikke bare irriterende, det kan i praksis betyde, at man slet ikke kan komme med, eller at man pludselig står fast midt i sin rejse.
Jeg ved godt, det skal blive bedre, når de nye tog kommer. Men en del af det nuværende materiel kommer jo til at køre på skinnerne i lang tid endnu.
Og det stopper ikke dér:
Mange busser har ikke fungerende ramper – eller ramper der kræver, at man har en hjælper med til at slå dem ud og ind igen.
Det er desværre heller ikke unormalt, at stationernes elevatorer ikke virker, eller at kørestolsliften er ude af drift. Jeg har fx gentagne gange set det ved Aarup Station.
Alt det her kan skabe store udfordringer. Ikke bare “besvær”, men reel utryghed og utilgængelighed for kørestolsbrugere og i sidste ende en følelse af, at kollektivtrafikken ikke er et tilbud til alle.
Jeg har set markant bedre forhold i flere andre europæiske lande end dem, vi tilbyder herhjemme. Så burde vi ikke også kunne gøre det bedre i Danmark?
Vi kan i det mindste starte med det, vi selv kan gøre:
Hvis du ser en defekt elevator eller lift på en station, så fejlmeld den. Nummeret står typisk ved elevatoren/liften og det kan faktisk gøre en konkret forskel for den næste, der kommer.
Jeg vil gerne dele en mere alvorlig observation fra dagens bus- og togrejse.
På det sidste DSB-tog jeg skulle med i dag, var døren til lavgulvsektionen aflåst. For de fleste virker det måske som en mindre ting. Cyklister og folk med barnevogne kan ofte (med besvær) slæbe sig op ad trappen i en anden vogn og videre gennem toget, barnevogne dog typisk kun hvis man er to, eller hvis en venlig sjæl hjælper.
Men hvad med kørestolsbrugere?
De kan ikke bare lige forcere en trappe ind i en anden vogn. Og assistance skal bestilles i god tid i forvejen. Så når lavgulvet er låst, er det ikke bare irriterende, det kan i praksis betyde, at man slet ikke kan komme med, eller at man pludselig står fast midt i sin rejse.
Jeg ved godt, det skal blive bedre, når de nye tog kommer. Men en del af det nuværende materiel kommer jo til at køre på skinnerne i lang tid endnu.
Og det stopper ikke dér:
Mange busser har ikke fungerende ramper – eller ramper der kræver, at man har en hjælper med til at slå dem ud og ind igen.
Det er desværre heller ikke unormalt, at stationernes elevatorer ikke virker, eller at kørestolsliften er ude af drift. Jeg har fx gentagne gange set det ved Aarup Station.
Alt det her kan skabe store udfordringer. Ikke bare “besvær”, men reel utryghed og utilgængelighed for kørestolsbrugere og i sidste ende en følelse af, at kollektivtrafikken ikke er et tilbud til alle.
Jeg har set markant bedre forhold i flere andre europæiske lande end dem, vi tilbyder herhjemme. Så burde vi ikke også kunne gøre det bedre i Danmark?
Vi kan i det mindste starte med det, vi selv kan gøre:
Hvis du ser en defekt elevator eller lift på en station, så fejlmeld den. Nummeret står typisk ved elevatoren/liften og det kan faktisk gøre en konkret forskel for den næste, der kommer.