• Svindelalarm: Bølge af falske webshops rammer danskerne!
    En bølge af falske og vildledende webshops rammer lige nu danske forbrugere via Facebook-annoncer.
    Svindelekspert Jacob Mogensen advarer om, at problemet er blevet markant værre det seneste år

    Der har altid været usikkerhed omkring nye Webshops med fantastiske tilbud (fake).
    Det er på eget ansvar når du handler på Internettet - Så hvor meget undersøger du de Webshop du handler i, inden du bestiller?

    #Socii #webshop #fake #Facebook #AI
    Svindelalarm: Bølge af falske webshops rammer danskerne! En bølge af falske og vildledende webshops rammer lige nu danske forbrugere via Facebook-annoncer. Svindelekspert Jacob Mogensen advarer om, at problemet er blevet markant værre det seneste år 🤓 Der har altid været usikkerhed omkring nye Webshops med fantastiske tilbud (fake). Det er på eget ansvar når du handler på Internettet - Så hvor meget undersøger du de Webshop du handler i, inden du bestiller? #Socii #webshop #fake #Facebook #AI
    Like
    4
    2 Kommentarer 0 Delinger 408 Visninger
  • Verden mod Donald Trump?

    Der findes ingen juridiske eller officielle sagsanlæg med erstatningskrav mod Donald Trump for krigsskader, da begrebet "krigsskader" primært knytter sig til nationalstater og ikke enkeltpersoner.

    Diskussionen i medierne og den offentlige debat omhandler i stedet to andre scenarier, hvor Donald Trumps administration og økonomiske krav forbindes med krige og ødelæggelser:

    1. Trumps egne milliardkrav mod Ukraine

    I starten af 2025 mødte Donald Trump stor international kritik for sine opsigtsvækkende udtalelser om Ukraine. Trump har rejst et krav om 500 milliarder dollars fra Ukraine, som han mener, at USA skal have dækket.

    * Sammenligningen: Historikere og eksperter har i medier som Politiken beskrevet dette som et absurd omvendt

    * Krigsskadeerstatningskrav". Frem for at Rusland skal betale for ødelæggelserne i Ukraine, har Trump forsøgt at afkræve det krigsramte land penge for den militære støtte, USA har leveret under krigen.

    2. Irans krav mod USA efter militære konflikter

    Efter at spændingerne mellem USA og Iran spidsede til i 2025, har det officielle Iran modsat rejst krav om, at amerikanerne skal betale for de krigsskader, som USA har påført dem.

    * Kontekst: Dette er et politisk krav rettet mod den amerikanske stat (under Trumps ledelse som præsident), frem for et personligt erstatningsansvar mod Donald Trump som privatmand.

    3. Civile erstatningssager mod Trump

    Hvis din søgning drejer sig om reelle, personlige erstatningskrav, som Donald Trump rent faktisk er blevet dømt til at betale, handler det ikke om krig, men om civile retssager i USA:

    * Æreskrænkelse: Trump blev ved en domstol i New York dømt til at betale 83,3 millioner dollar i erstatning til forfatteren E. Jean Carroll for æreskrænkelser.

    * Forretningssvindel: Han har ligeledes tabt civile søgsmål i New York relateret til oppustede ejendomsværdier og forretningsdokumenter, hvilket har resulteret i bøder og erstatningskrav i hundredemillion klassen.

    Kan til tider være svært at skelne mellem diktatur og demokrati, måske er det bare personlig utidig indblanding?
    😎 Verden mod Donald Trump? Der findes ingen juridiske eller officielle sagsanlæg med erstatningskrav mod Donald Trump for krigsskader, da begrebet "krigsskader" primært knytter sig til nationalstater og ikke enkeltpersoner. Diskussionen i medierne og den offentlige debat omhandler i stedet to andre scenarier, hvor Donald Trumps administration og økonomiske krav forbindes med krige og ødelæggelser: 1. Trumps egne milliardkrav mod Ukraine I starten af 2025 mødte Donald Trump stor international kritik for sine opsigtsvækkende udtalelser om Ukraine. Trump har rejst et krav om 500 milliarder dollars fra Ukraine, som han mener, at USA skal have dækket. * Sammenligningen: Historikere og eksperter har i medier som Politiken beskrevet dette som et absurd omvendt * Krigsskadeerstatningskrav". Frem for at Rusland skal betale for ødelæggelserne i Ukraine, har Trump forsøgt at afkræve det krigsramte land penge for den militære støtte, USA har leveret under krigen. 2. Irans krav mod USA efter militære konflikter Efter at spændingerne mellem USA og Iran spidsede til i 2025, har det officielle Iran modsat rejst krav om, at amerikanerne skal betale for de krigsskader, som USA har påført dem. * Kontekst: Dette er et politisk krav rettet mod den amerikanske stat (under Trumps ledelse som præsident), frem for et personligt erstatningsansvar mod Donald Trump som privatmand. 3. Civile erstatningssager mod Trump Hvis din søgning drejer sig om reelle, personlige erstatningskrav, som Donald Trump rent faktisk er blevet dømt til at betale, handler det ikke om krig, men om civile retssager i USA: * Æreskrænkelse: Trump blev ved en domstol i New York dømt til at betale 83,3 millioner dollar i erstatning til forfatteren E. Jean Carroll for æreskrænkelser. * Forretningssvindel: Han har ligeledes tabt civile søgsmål i New York relateret til oppustede ejendomsværdier og forretningsdokumenter, hvilket har resulteret i bøder og erstatningskrav i hundredemillion klassen. Kan til tider være svært at skelne mellem diktatur og demokrati, måske er det bare personlig utidig indblanding?
    1 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Jeg er ikke katolik.

    Men jeg er vokset op i en familie, hvor både kristendom og andre trosretninger havde deres plads. Derfor har jeg gennem årene også fulgt lidt med i, hvad forskellige paver har sagt om samfundsudviklingen. Jeg har endda en lille samling frimærker fra Vatikanet, flere af dem bestilt direkte fra Vatikanets postvæsen gennem årene.

    For nylig læste jeg pave Leo XIV’s første encyklika, Magnifica Humanitas. Hvor jeg nikker genkendende til meget - det fik mig så til tasterne her.

    AI er lidt som trolden, der er sluppet ud af æsken. Ligesom sociale medier kommer vi næppe til at putte den tilbage igen. Derfor giver det efter min mening ikke mening at bruge enorme ressourcer på at forsøge at stoppe udviklingen. Vi bør i stedet fokusere på at bevare kontrollen, opstille rammer og skabe nogle fælles normer for, hvordan teknologien anvendes.

    AI er lidt som en bowlingbane. Når små børn spiller, kan man hæve banderne i siderne. Ikke for at begrænse spillet, men for at sikre, at kuglen bliver på banen, og at oplevelsen bliver bedre for alle.

    På samme måde har vi brug for klare spilleregler og rammer for AI. Ikke for at stoppe udviklingen, men for at sikre, at teknologien bruges ansvarligt, etisk og til gavn for mennesker.

    AI kan bidrage med mange positive ting. Hurtigere informationssøgning, bedre hjælpemidler, effektivisering af rutineopgaver og nye muligheder inden for forskning, sundhed og uddannelse.

    Men teknologien har også en bagside.

    Fake news, deepfakes, sexstortion, svindel, påvirkningskampagner og cyberangreb er blot nogle af de områder, hvor AI allerede bliver misbrugt.

    Samtidig ser vi virksomheder, organisationer og endda offentlige myndigheder, som nogle gange hopper på AI-bølgen for hurtigt. Frem for først at undersøge mulighederne grundigt, teste i mindre skala og inddrage de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver bliver berørt, bliver fokus nogle gange alene på besparelser eller effektivisering.

    Men det rigtige spørgsmål er ikke: “Hvor mange medarbejdere kan vi erstatte?”

    Det rigtige spørgsmål er: “Hvordan kan dette værktøj skabe værdi, og hvilke faldgruber skal vi være opmærksomme på?”

    Ofte vil svaret være, at mennesker fortsat skal være en vigtig del af processen.

    Min holdning har hele tiden været, at mennesket må komme før maskinen.

    Vi har allerede i mange år oplevet konsekvenserne af dårlige automatiserede systemer. Vi har set bizarre og til tider tragiske fejl i offentlige systemer. Ejendomsvurderingerne er et nyere eksempel på, hvor galt det kan gå, når et fejlbehæftet system får for stor betydning.

    I Storbritannien så vi det endnu tydeligere i den såkaldte Horizon-skandale, hvor hundredvis af lokale postmestre blev anklaget for tyveri og bedrageri på baggrund af fejl i et IT-system. Mange fik ødelagt deres liv, mistede deres virksomheder og deres omdømme, fordi systemet blev troet mere end menneskerne. For nogle af de berørte blev konsekvenserne så alvorlige, at de endte med at tage deres eget liv. Det er en brutal påmindelse om, hvad der kan ske, når systemer og processer får større troværdighed end mennesker, og når fejl ikke opdages eller indrømmes i tide.

    Derfor bør offentlige myndigheder spørge sig selv:

    Kan AI nedbringe sagsbehandlingstiden?

    Kan AI frigøre tid til mere borgernær service?

    Kan AI hjælpe medarbejderne i deres arbejde?

    Hvis svaret er ja, så er det jo positivt.

    Men vi må aldrig ende et sted, hvor computere træffer afgørelser, som har afgørende betydning for menneskers liv, uden at et menneske er involveret.

    Vi må heller ikke glemme en anden udfordring. AI kræver enorme mængder regnekraft, datacentre og energi. Det lægger pres på vores energisystemer og vores infrastruktur. Samtidig ser vi mangel på avancerede komponenter og stigende priser, som også påvirker virksomheder, myndigheder og almindelige forbrugere.

    Datacentre kan have deres berettigelse, men vi bør også stille spørgsmål om deres energiforbrug, deres samfundsmæssige værdi og hvor meget de reelt bidrager til lokal beskæftigelse og vækst, samt ikke mindst, hvem har adgang til hvilke data - og hvordan bruges de.

    Der er derfor brug for en ansvarlig, menneskelig og demokratisk tilgang til AI.

    En tilgang, hvor teknologien tjener mennesket, og ikke omvendt.

    Teknologien skal være vores tjener, ikke vores herre.

    Læs gerne pave Leo XIV’s encyklika her:

    https://www.vatican.va/content/leo-xiv/en/encyclicals/documents/20260515-magnifica-humanitas.html

    Tro ikke alt du ser…
    Jeg er ikke katolik. Men jeg er vokset op i en familie, hvor både kristendom og andre trosretninger havde deres plads. Derfor har jeg gennem årene også fulgt lidt med i, hvad forskellige paver har sagt om samfundsudviklingen. Jeg har endda en lille samling frimærker fra Vatikanet, flere af dem bestilt direkte fra Vatikanets postvæsen gennem årene. For nylig læste jeg pave Leo XIV’s første encyklika, Magnifica Humanitas. Hvor jeg nikker genkendende til meget - det fik mig så til tasterne her. AI er lidt som trolden, der er sluppet ud af æsken. Ligesom sociale medier kommer vi næppe til at putte den tilbage igen. Derfor giver det efter min mening ikke mening at bruge enorme ressourcer på at forsøge at stoppe udviklingen. Vi bør i stedet fokusere på at bevare kontrollen, opstille rammer og skabe nogle fælles normer for, hvordan teknologien anvendes. AI er lidt som en bowlingbane. Når små børn spiller, kan man hæve banderne i siderne. Ikke for at begrænse spillet, men for at sikre, at kuglen bliver på banen, og at oplevelsen bliver bedre for alle. På samme måde har vi brug for klare spilleregler og rammer for AI. Ikke for at stoppe udviklingen, men for at sikre, at teknologien bruges ansvarligt, etisk og til gavn for mennesker. AI kan bidrage med mange positive ting. Hurtigere informationssøgning, bedre hjælpemidler, effektivisering af rutineopgaver og nye muligheder inden for forskning, sundhed og uddannelse. Men teknologien har også en bagside. Fake news, deepfakes, sexstortion, svindel, påvirkningskampagner og cyberangreb er blot nogle af de områder, hvor AI allerede bliver misbrugt. Samtidig ser vi virksomheder, organisationer og endda offentlige myndigheder, som nogle gange hopper på AI-bølgen for hurtigt. Frem for først at undersøge mulighederne grundigt, teste i mindre skala og inddrage de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver bliver berørt, bliver fokus nogle gange alene på besparelser eller effektivisering. Men det rigtige spørgsmål er ikke: “Hvor mange medarbejdere kan vi erstatte?” Det rigtige spørgsmål er: “Hvordan kan dette værktøj skabe værdi, og hvilke faldgruber skal vi være opmærksomme på?” Ofte vil svaret være, at mennesker fortsat skal være en vigtig del af processen. Min holdning har hele tiden været, at mennesket må komme før maskinen. Vi har allerede i mange år oplevet konsekvenserne af dårlige automatiserede systemer. Vi har set bizarre og til tider tragiske fejl i offentlige systemer. Ejendomsvurderingerne er et nyere eksempel på, hvor galt det kan gå, når et fejlbehæftet system får for stor betydning. I Storbritannien så vi det endnu tydeligere i den såkaldte Horizon-skandale, hvor hundredvis af lokale postmestre blev anklaget for tyveri og bedrageri på baggrund af fejl i et IT-system. Mange fik ødelagt deres liv, mistede deres virksomheder og deres omdømme, fordi systemet blev troet mere end menneskerne. For nogle af de berørte blev konsekvenserne så alvorlige, at de endte med at tage deres eget liv. Det er en brutal påmindelse om, hvad der kan ske, når systemer og processer får større troværdighed end mennesker, og når fejl ikke opdages eller indrømmes i tide. Derfor bør offentlige myndigheder spørge sig selv: Kan AI nedbringe sagsbehandlingstiden? Kan AI frigøre tid til mere borgernær service? Kan AI hjælpe medarbejderne i deres arbejde? Hvis svaret er ja, så er det jo positivt. Men vi må aldrig ende et sted, hvor computere træffer afgørelser, som har afgørende betydning for menneskers liv, uden at et menneske er involveret. Vi må heller ikke glemme en anden udfordring. AI kræver enorme mængder regnekraft, datacentre og energi. Det lægger pres på vores energisystemer og vores infrastruktur. Samtidig ser vi mangel på avancerede komponenter og stigende priser, som også påvirker virksomheder, myndigheder og almindelige forbrugere. Datacentre kan have deres berettigelse, men vi bør også stille spørgsmål om deres energiforbrug, deres samfundsmæssige værdi og hvor meget de reelt bidrager til lokal beskæftigelse og vækst, samt ikke mindst, hvem har adgang til hvilke data - og hvordan bruges de. Der er derfor brug for en ansvarlig, menneskelig og demokratisk tilgang til AI. En tilgang, hvor teknologien tjener mennesket, og ikke omvendt. Teknologien skal være vores tjener, ikke vores herre. Læs gerne pave Leo XIV’s encyklika her: https://www.vatican.va/content/leo-xiv/en/encyclicals/documents/20260515-magnifica-humanitas.html Tro ikke alt du ser…
    Like
    Love
    Yay
    8
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • "Mens internettets tidlige udvikling var kendetegnet ved en relativt høj grad af offentligt ejerskab, finansiering, støttepuljer og regulering, så har kommercielle og globale virksomheder i de seneste årtier overtaget store dele af kontrollen over den digitale infrastruktur."

    Jeg tænker den her kronik fra 2024 tåler en genlæsning. I en tid hvor vi er mange der prøver at give magten tilbage til borgerne, hvor politikerne taler om misinformation og bankerne om svindel online, så kan det undre at fondene og den statslige støtte til initiativerne er åbenlyst fraværende

    Kronikken kan læses gratis hos Altinget på https://www.altinget.dk/artikel/medieforskere-tech-giganterne-udoever-kritisk-infrastrukturel-magt-hvorfor-er-de-ikke-til-debat
    "Mens internettets tidlige udvikling var kendetegnet ved en relativt høj grad af offentligt ejerskab, finansiering, støttepuljer og regulering, så har kommercielle og globale virksomheder i de seneste årtier overtaget store dele af kontrollen over den digitale infrastruktur." Jeg tænker den her kronik fra 2024 tåler en genlæsning. I en tid hvor vi er mange der prøver at give magten tilbage til borgerne, hvor politikerne taler om misinformation og bankerne om svindel online, så kan det undre at fondene og den statslige støtte til initiativerne er åbenlyst fraværende 🧐 Kronikken kan læses gratis hos Altinget på https://www.altinget.dk/artikel/medieforskere-tech-giganterne-udoever-kritisk-infrastrukturel-magt-hvorfor-er-de-ikke-til-debat
    WWW.ALTINGET.DK
    Medieforskere: Tech-giganterne udøver kritisk infrastrukturel magt. Hvorfor er de ikke til debat? - Altinget
    Siden den første magtudredning har den massive digitalisering af det danske samfund placeret globale teknologivirksomheder på helt centrale positioner. Alligevel mangler en diskussion af virksomhedernes magt over den digitale infrastruktur, skriver Sofie Flensburg og Signe Sophus Lai.
    Like
    Love
    Yay
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 455 Visninger
  • Hvis i har en paypal konto: 29094992 ringer med en robotdame, der taler godt dansk, som oplyser at der er en transaktion fra din paypalkonto omkring bitcoins, og hvis det ikke er korrekt, skal man skynde sig at trykke 1.
    DET ER SVINDEL

    ved det, da jeg ikke har paypal

    Hvis i har en paypal konto: 29094992 ringer med en robotdame, der taler godt dansk, som oplyser at der er en transaktion fra din paypalkonto omkring bitcoins, og hvis det ikke er korrekt, skal man skynde sig at trykke 1. DET ER SVINDEL ved det, da jeg ikke har paypal
    Like
    1
    2 Kommentarer 1 Delinger 1K Visninger
  • Mere svindel - og hvis du har domæner, så pas på med mails med rykkere fra Onecom og Punktum - der kommer stabler af svindel

    https://ekstrabladet.dk/forbrug/Teknologi/nye-beskeder-i-omloeb-ville-vi-aldrig-goere/11181738
    Mere svindel - og hvis du har domæner, så pas på med mails med rykkere fra Onecom og Punktum - der kommer stabler af svindel https://ekstrabladet.dk/forbrug/Teknologi/nye-beskeder-i-omloeb-ville-vi-aldrig-goere/11181738
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 220 Visninger
  • der er desværre 'artikler' her som formentlig også er svindel - opslagene er i hvert fald ikke fra rigtige profiler

    https://www.tjekdet.dk/svindel/kaemper-du-med-ukrudt-opslag-fra-falsk-profil-lover-en-loesning
    der er desværre 'artikler' her som formentlig også er svindel - opslagene er i hvert fald ikke fra rigtige profiler https://www.tjekdet.dk/svindel/kaemper-du-med-ukrudt-opslag-fra-falsk-profil-lover-en-loesning
    WWW.TJEKDET.DK
    Kæmper du med ukrudt? Opslag fra falsk profil lover en løsning
    “Når ukrudtet bliver ved med at presse sig op mellem fliser og i bedene, stjæler det både tid og lysten til at nyde haven”.Sådan lyder det i annoncer for “RodSlag Max Power Ukrudtsbekæmper” (arkiveret her). Annoncerne kommer fra facebooksiden “Lene Jensen”.Men Lene Jensen findes ikke, og TjekDets research viser, at flere oplysninger på hjemmesiden, hvor produkterne kan købes, er falske.
    Angry
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 390 Visninger
  • #Thailand #Kriminalitet #Scam #Bedrag #Snyd

    <b>Dansk rådgiver i Thailand politianmeldt for tvivlsom juridisk hjælp</b>

    En dansktalende juridisk rådgiver, der ifølge egne oplysninger opholder sig i Thailand, er kommet i søgelyset efter alvorlige anklager om svindel med juridisk bistand.

    Læs nærmere her:

    https://www.thailand-portalen.dk/forum/dansk-i-thailand/dansk-raadgiver-i-thailand-politianmeldt-for-tvivlsom-juridisk-hjaelp/
    #Thailand #Kriminalitet #Scam #Bedrag #Snyd <b>Dansk rådgiver i Thailand politianmeldt for tvivlsom juridisk hjælp</b> En dansktalende juridisk rådgiver, der ifølge egne oplysninger opholder sig i Thailand, er kommet i søgelyset efter alvorlige anklager om svindel med juridisk bistand. Læs nærmere her: https://www.thailand-portalen.dk/forum/dansk-i-thailand/dansk-raadgiver-i-thailand-politianmeldt-for-tvivlsom-juridisk-hjaelp/
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Der er en bekymrende vækst i jobsvindel drevet af kunstig intelligens, som i stigende grad rammer både erfarne professionelle og sårbare jobsøgende.

    Forfatteren beskriver sin egen oplevelse med en sofistikeret rekrutteringsfælde, hvor svindlere benyttede personlige oplysninger og falske jobbeskrivelser til at opkræve gebyrer for CV-optimering.

    Artiklen forklarer, hvordan teknologien gør det muligt for kriminelle at skabe yderst troværdige forfalskninger, der efterligner virkelige virksomheder og rekrutteringsagenter.

    Udover økonomisk tab advares der mod identitetstyveri og datamining, som kan have langvarige personlige konsekvenser for ofrene.
    Eksperter giver i teksten gode råd til at spotte advarselstegn, såsom uopfordret kontakt via sociale medier eller krav om forudbetaling for udstyr og træning.

    Afslutningsvis understreges det, at denne form for kriminalitet udnytter menneskers psykologiske behov for anerkendelse og økonomisk tryghed i et svært arbejdsmarked.

    https://www.theguardian.com/money/2026/apr/21/how-to-avoid-ai-online-job-recruitment-scams

    Der er en bekymrende vækst i jobsvindel drevet af kunstig intelligens, som i stigende grad rammer både erfarne professionelle og sårbare jobsøgende. Forfatteren beskriver sin egen oplevelse med en sofistikeret rekrutteringsfælde, hvor svindlere benyttede personlige oplysninger og falske jobbeskrivelser til at opkræve gebyrer for CV-optimering. Artiklen forklarer, hvordan teknologien gør det muligt for kriminelle at skabe yderst troværdige forfalskninger, der efterligner virkelige virksomheder og rekrutteringsagenter. Udover økonomisk tab advares der mod identitetstyveri og datamining, som kan have langvarige personlige konsekvenser for ofrene. Eksperter giver i teksten gode råd til at spotte advarselstegn, såsom uopfordret kontakt via sociale medier eller krav om forudbetaling for udstyr og træning. Afslutningsvis understreges det, at denne form for kriminalitet udnytter menneskers psykologiske behov for anerkendelse og økonomisk tryghed i et svært arbejdsmarked. https://www.theguardian.com/money/2026/apr/21/how-to-avoid-ai-online-job-recruitment-scams
    0 Kommentarer 1 Delinger 2K Visninger
  • phishing mails til Telmorekunder - svindel
    phishing mails til Telmorekunder - svindel
    0 Kommentarer 0 Delinger 285 Visninger
Flere resultater