• Hej alle sammen.
    Jeg er nu klar med ny PWS video med Rutsjebane tårnet.
    https://youtu.be/GT6w55GLBQU
    Hej alle sammen. Jeg er nu klar med ny PWS video med Rutsjebane tårnet. https://youtu.be/GT6w55GLBQU
    Yay
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 235 Visninger
  • Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 506 Visninger
  • Farvning af hvidt ubejdset lammeuld med cochenille med titamium oxalatbejdse i selve farvesuppen.

    Det var en rigtig sjov proces. Først lavede jeg farvesuppe med cochenille. Farvesuppen var rødlilla og lavet med mit vandhanevand. Da jeg hældte den opløste titanium oxalat i farvesuppen blev den højorange. Da jeg dyppede garnet blev det hurtigt først laksefarvet og så gradvist mere orange. Efter en halv time ved ca 80 grader C var garnet blevet koralrødt. Efter en times tid slukkede jeg for gryden og lod det stå. Garnet var nu en flot mørk rød farve. Efter et par timer tog jeg garnet op og skyllede og vaskede det. Nu var garnet blevet en dyb bordeaux / lilla farve.

    Sjovt så forskellig farven blive alt efter om garnet først bejdses med titanium oxalat, skylles og vaskes og derefter farves med cochenille eller om titanium oxalaten hældes ned i farvesuppen og farvning og bejdsning sker samtidig.
    Farvning af hvidt ubejdset lammeuld med cochenille med titamium oxalatbejdse i selve farvesuppen. Det var en rigtig sjov proces. Først lavede jeg farvesuppe med cochenille. Farvesuppen var rødlilla og lavet med mit vandhanevand. Da jeg hældte den opløste titanium oxalat i farvesuppen blev den højorange. Da jeg dyppede garnet blev det hurtigt først laksefarvet og så gradvist mere orange. Efter en halv time ved ca 80 grader C var garnet blevet koralrødt. Efter en times tid slukkede jeg for gryden og lod det stå. Garnet var nu en flot mørk rød farve. Efter et par timer tog jeg garnet op og skyllede og vaskede det. Nu var garnet blevet en dyb bordeaux / lilla farve. Sjovt så forskellig farven blive alt efter om garnet først bejdses med titanium oxalat, skylles og vaskes og derefter farves med cochenille eller om titanium oxalaten hældes ned i farvesuppen og farvning og bejdsning sker samtidig.
    Like
    Yay
    5
    1 Kommentarer 0 Delinger 321 Visninger
  • Ny legeplads skyder op i Rønnevang – plads til både fart, leg og fællesskab

    Der er godt nyt til områdets børn og familier i Rønnevang. En splinterny legeplads er nemlig blevet indviet i den vestlige ende af Rønnevangsstrøget tæt ved Birkehøj Plejehjem og gang- og cykelstien langs Hveen Boulevard.

    Den nye legeplads er skabt med fokus på både små børn og de lidt større i alderen 6-14 år – noget mange familier i området længe har efterspurgt. Med alt fra svævebaner og pendulgynge til balancebaner og hængekøjer er der lagt op til mange timers aktiv leg og socialt samvær.

    Borgmester Michael Ziegler glæder sig over det nye samlingspunkt:

    > “Vi har gerne villet lave en legeplads i Rønnevangsområdet, som også er for de lidt større børn. Nu er den klar, og vi håber, at der bliver taget godt imod den.”

    Legepladsen rummer blandt andet et stort tårnsystem med rutsjebane, dobbelt svævebane, karrusel, vippe, kolbøttestativ, hængekøjer og en stor 5-gynge. Derudover er der etableret en lille boldbane, som giver mulighed for både spontane fodboldkampe og fælles aktiviteter.

    Området omkring legepladsen er samtidig tænkt som mere end bare et sted at lege. Her finder man også små grønne bakker, frugttræer og en hundeskov, hvilket skal være med til at skabe et levende og grønt byrum for hele kvarteret. Kommunen forventer desuden at så nyt græs i området til efteråret.

    Den nye legeplads bliver en del af udviklingen omkring Rønnevangsstrøget, som gennem de senere år er blevet forvandlet til et grønt og rekreativt område med plads til både leg, bevægelse og ophold. Området er tidligere blevet beskrevet som et vigtigt samlingspunkt for lokale familier og unge.

    Flere beboere i området håber nu, at den nye legeplads kan blive et naturligt mødested, hvor børn kan mødes på tværs af alder, mens forældre og bedsteforældre får et hyggeligt sted at samles i hverdagen.

    Med kombinationen af moderne legeredskaber, grønne omgivelser og aktiviteter for flere aldersgrupper ser den nye legeplads allerede ud til at blive et populært samlingspunkt i Rønnevang.

    MobilFoto: Carsten H

    #Taastrup #Rønnevang #børn

    Ny legeplads skyder op i Rønnevang – plads til både fart, leg og fællesskab Der er godt nyt til områdets børn og familier i Rønnevang. En splinterny legeplads er nemlig blevet indviet i den vestlige ende af Rønnevangsstrøget tæt ved Birkehøj Plejehjem og gang- og cykelstien langs Hveen Boulevard. Den nye legeplads er skabt med fokus på både små børn og de lidt større i alderen 6-14 år – noget mange familier i området længe har efterspurgt. Med alt fra svævebaner og pendulgynge til balancebaner og hængekøjer er der lagt op til mange timers aktiv leg og socialt samvær. Borgmester Michael Ziegler glæder sig over det nye samlingspunkt: > “Vi har gerne villet lave en legeplads i Rønnevangsområdet, som også er for de lidt større børn. Nu er den klar, og vi håber, at der bliver taget godt imod den.” Legepladsen rummer blandt andet et stort tårnsystem med rutsjebane, dobbelt svævebane, karrusel, vippe, kolbøttestativ, hængekøjer og en stor 5-gynge. Derudover er der etableret en lille boldbane, som giver mulighed for både spontane fodboldkampe og fælles aktiviteter. Området omkring legepladsen er samtidig tænkt som mere end bare et sted at lege. Her finder man også små grønne bakker, frugttræer og en hundeskov, hvilket skal være med til at skabe et levende og grønt byrum for hele kvarteret. Kommunen forventer desuden at så nyt græs i området til efteråret. Den nye legeplads bliver en del af udviklingen omkring Rønnevangsstrøget, som gennem de senere år er blevet forvandlet til et grønt og rekreativt område med plads til både leg, bevægelse og ophold. Området er tidligere blevet beskrevet som et vigtigt samlingspunkt for lokale familier og unge. Flere beboere i området håber nu, at den nye legeplads kan blive et naturligt mødested, hvor børn kan mødes på tværs af alder, mens forældre og bedsteforældre får et hyggeligt sted at samles i hverdagen. Med kombinationen af moderne legeredskaber, grønne omgivelser og aktiviteter for flere aldersgrupper ser den nye legeplads allerede ud til at blive et populært samlingspunkt i Rønnevang. MobilFoto: Carsten H #Taastrup #Rønnevang #børn
    Wow
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 706 Visninger
  • <h2>LIVE: Følg kvalifikationen til Canadas Grand Prix</h2>Rivaliseringen mellem George Russell og Kimi Antonelli er intensiveret efter sprintløbet i Montréal.
    <b>Se Formel-1 Canada Grand Prix</b> Live after kl. 22:00 på Viaplay og TV3+.</b>

    <h2>Har Max Verstappen mistet gnisten</h2>er det bilen der driller eller er de unge knægte bare mere aggressive i deres kørsel, ligesom han selv var da han startede i Formel-1 og blev verdensmester?

    George Russell er for tredje år i træk hurtigst på en omgang i Canada - mens Kimi Antonelli må igen i dag nøjes med at være næst hurtigst, mens Norris er nummer tre - præcis som det var i går.

    Lewis Hamilton så i et kort øjeblik ud til at kunne udfordre top tre, men han måtte afbryde sin sidste omgang og nøjes med en femteplads bag Oscar Piastri.

    Selvom Hadjar så hurtigere ud i Q2 blev det altså stadig Verstappen, der tog sjettepladsen, mens franskmanden starter syver i morgen.

    Leclerc var helt ved siden af sig selv, da han kun kunne finde den ottendehurtigste tid.

    Lindblad vandt kampen fra midten, og Colapinto runder top ti af.
    #Socii #Formel-1 #Canada
    <h2>LIVE: Følg kvalifikationen til Canadas Grand Prix</h2>Rivaliseringen mellem George Russell og Kimi Antonelli er intensiveret efter sprintløbet i Montréal. <b>Se Formel-1 Canada Grand Prix</b> Live after kl. 22:00 på Viaplay og TV3+.</b> <h2>Har Max Verstappen mistet gnisten</h2>er det bilen der driller eller er de unge knægte bare mere aggressive i deres kørsel, ligesom han selv var da han startede i Formel-1 og blev verdensmester? George Russell er for tredje år i træk hurtigst på en omgang i Canada - mens Kimi Antonelli må igen i dag nøjes med at være næst hurtigst, mens Norris er nummer tre - præcis som det var i går. Lewis Hamilton så i et kort øjeblik ud til at kunne udfordre top tre, men han måtte afbryde sin sidste omgang og nøjes med en femteplads bag Oscar Piastri. Selvom Hadjar så hurtigere ud i Q2 blev det altså stadig Verstappen, der tog sjettepladsen, mens franskmanden starter syver i morgen. Leclerc var helt ved siden af sig selv, da han kun kunne finde den ottendehurtigste tid. Lindblad vandt kampen fra midten, og Colapinto runder top ti af. #Socii #Formel-1 #Canada
    0 Kommentarer 0 Delinger 546 Visninger
  • Et lille udpluk af dagens mange hyggelige møder på en dejlig lang tur i skoven

    Ikke overraskende, var møderne med en helt utrolig mængde af de super skønne larver af Rød fyrrehveps absolut turens højdepunkt.
    Der er en del mindre Skovfyr, og der var gevinst på stort set dem alle, og skulle jeg have talt dem alle, var det blevet til et pænt firecifret antal

    Det var også en stor glæde, at finde (tror jeg) Maj-Gøgeurt to steder i de åbne områder, ligesom også et møde med den lille ret sjældne Hønsetarm-Glansugle, var en dejlig oplevelse

    Navne kommer som kommentarer til bilederne
    Et lille udpluk af dagens mange hyggelige møder på en dejlig lang tur i skoven😃 Ikke overraskende, var møderne med en helt utrolig mængde af de super skønne larver af Rød fyrrehveps absolut turens højdepunkt. Der er en del mindre Skovfyr, og der var gevinst på stort set dem alle, og skulle jeg have talt dem alle, var det blevet til et pænt firecifret antal😅 Det var også en stor glæde, at finde (tror jeg) Maj-Gøgeurt to steder i de åbne områder, ligesom også et møde med den lille ret sjældne Hønsetarm-Glansugle, var en dejlig oplevelse😃 Navne kommer som kommentarer til bilederne😊
    Like
    Yay
    14
    2 Kommentarer 0 Delinger 407 Visninger
  • Har vi større problemer end en manglende regering?
    Ja. Det tror jeg faktisk, vi har.

    Vi har efterhånden fået en ret imponerende evne til at forveksle et like med en samfundsindsats.

    Det er lidt som at stå ved siden af en fyldt opvask, sukke tungt og sige: “Den burde virkelig tages,” for derefter at tage et billede af tallerknerne, lægge det på Facebook og skrive: “Det her er simpelthen for dårligt.”

    Vi har fået en offentlig samtale, hvor ansvaret ofte bliver placeret så langt væk fra os selv, at det næsten forsvinder ud i tågen, mens vi selv står tilbage med forargelsen som vores vigtigste bidrag. Den er vi til gengæld blevet rigtig gode til at levere hurtigt, præcist og gerne med et lille moralsk overskud i stemmen.

    Vi har al verdens viden i lommen, men er det som med køleskabet ved midnat. Vi åbner det, stirrer lidt ind, tager det, der ser mest fristende ud, og lukker igen uden helt at vide, hvad vi egentlig kom efter.

    Et opslag dukker op. En overskrift. Et klip. Et “prøv lige at se det her”. Og kort efter står vi med en holdning, friskbagt og klar til servering som en lun croissant fra algoritmens lille bageri. Den kan være lavet på fakta, følelser eller surdej af gammel irritation. Det vigtigste er næsten bare, at den dufter rigtigt.

    “Nu må der gøres noget.”

    Hvad der skal gøres, hvem der skal gøre det, hvad det koster, og om problemet overhovedet er forstået rigtigt, må vi tage senere. Den slags detaljer kan jo hurtigt ødelægge en ellers fin forargelse.
    Vi undersøger sjældent substansen eller spørger hvordan en reel løsning skulle se ud. Til gengæld ved vi med stor sikkerhed, at det er for dårligt. Og det skal siges. Helst med offentligt engagement, så andre kan skrive “ så enig” nedenunder.

    Senere kan man så nævne det til middagen på lørdag.
    “Jeg skrev faktisk noget om det.”
    “Jeg delte også et ret vigtigt opslag.”
    “Jeg tror faktisk, det nåede rimelig bredt ud.”

    Og så kan man tage et glas vin mere i bevidstheden om, at demokratiet endnu en gang blev reddet fra sofaen i Nørre Bøvling
    Så ja, det kan da være et problem, hvis vi mangler en regering.
    Men det større problem er måske, at vi langsomt har vænnet os til, at følelsen af deltagelse fylder mere end den faktiske deltagelse. At indignation kan ligne indsats og at opslag kan føles som handling.

    Vi mangler ikke kun en regering.
    Vi mangler lidt færre pegefingre og lidt flere hænder.
    Har vi større problemer end en manglende regering? Ja. Det tror jeg faktisk, vi har. Vi har efterhånden fået en ret imponerende evne til at forveksle et like med en samfundsindsats. Det er lidt som at stå ved siden af en fyldt opvask, sukke tungt og sige: “Den burde virkelig tages,” for derefter at tage et billede af tallerknerne, lægge det på Facebook og skrive: “Det her er simpelthen for dårligt.” Vi har fået en offentlig samtale, hvor ansvaret ofte bliver placeret så langt væk fra os selv, at det næsten forsvinder ud i tågen, mens vi selv står tilbage med forargelsen som vores vigtigste bidrag. Den er vi til gengæld blevet rigtig gode til at levere hurtigt, præcist og gerne med et lille moralsk overskud i stemmen. Vi har al verdens viden i lommen, men er det som med køleskabet ved midnat. Vi åbner det, stirrer lidt ind, tager det, der ser mest fristende ud, og lukker igen uden helt at vide, hvad vi egentlig kom efter. Et opslag dukker op. En overskrift. Et klip. Et “prøv lige at se det her”. Og kort efter står vi med en holdning, friskbagt og klar til servering som en lun croissant fra algoritmens lille bageri. Den kan være lavet på fakta, følelser eller surdej af gammel irritation. Det vigtigste er næsten bare, at den dufter rigtigt. “Nu må der gøres noget.” Hvad der skal gøres, hvem der skal gøre det, hvad det koster, og om problemet overhovedet er forstået rigtigt, må vi tage senere. Den slags detaljer kan jo hurtigt ødelægge en ellers fin forargelse. Vi undersøger sjældent substansen eller spørger hvordan en reel løsning skulle se ud. Til gengæld ved vi med stor sikkerhed, at det er for dårligt. Og det skal siges. Helst med offentligt engagement, så andre kan skrive “ så enig” nedenunder. Senere kan man så nævne det til middagen på lørdag. “Jeg skrev faktisk noget om det.” “Jeg delte også et ret vigtigt opslag.” “Jeg tror faktisk, det nåede rimelig bredt ud.” Og så kan man tage et glas vin mere i bevidstheden om, at demokratiet endnu en gang blev reddet fra sofaen i Nørre Bøvling Så ja, det kan da være et problem, hvis vi mangler en regering. Men det større problem er måske, at vi langsomt har vænnet os til, at følelsen af deltagelse fylder mere end den faktiske deltagelse. At indignation kan ligne indsats og at opslag kan føles som handling. Vi mangler ikke kun en regering. Vi mangler lidt færre pegefingre og lidt flere hænder.
    Like
    Yay
    12
    6 Kommentarer 0 Delinger 339 Visninger
  • <h2> Pinsefest ved Hammermøllen og 450 års jubilæum</h2>En fest for både børn, forælder, bedsteforældre og oldeforældre midt i Nordsjællands skønne natur.
    <h2> Rigtig god pinse til alle store som små af hun- og hankøn.</h2>

    Lokation: https://www.google.com/maps/place/Caf%C3%A9en+p%C3%A5+Hammerm%C3%B8llen/@56.065191,12.5513011,543m/data=!3m3!1e3!4b1!5s0x46523064d64d3437:0xe98829551b487bf2!4m6!3m5!1s0x46523064d9fa173b:0x1169751efb9d7b2b!8m2!3d56.065191!4d12.553876!16s%2Fg%2F1tftpp_f?entry=ttu&g_ep=EgoyMDI2MDUyMC4wIKXMDSoASAFQAw%3D%3D

    #Socii #hammermøllen #KongernesNordsjælland #pinsefest
    <h2>😀 Pinsefest ved Hammermøllen og 450 års jubilæum</h2>En fest for både børn, forælder, bedsteforældre og oldeforældre midt i Nordsjællands skønne natur. <h2> Rigtig god pinse til alle store som små af hun- og hankøn.</h2> Lokation: https://www.google.com/maps/place/Caf%C3%A9en+p%C3%A5+Hammerm%C3%B8llen/@56.065191,12.5513011,543m/data=!3m3!1e3!4b1!5s0x46523064d64d3437:0xe98829551b487bf2!4m6!3m5!1s0x46523064d9fa173b:0x1169751efb9d7b2b!8m2!3d56.065191!4d12.553876!16s%2Fg%2F1tftpp_f?entry=ttu&g_ep=EgoyMDI2MDUyMC4wIKXMDSoASAFQAw%3D%3D #Socii #hammermøllen #KongernesNordsjælland #pinsefest
    1 Kommentarer 0 Delinger 322 Visninger
  • Når natten falder
    Skrevet af Knud Kjølhede Petersen

    Fra din tid, hvor skyggerne blev til
    hvisker du løgne i et stille spil
    bygger troner på frygt, manipulation
    kalder mørket, succesfuld præstation

    Du vandrer skjult bag masker af kontrol
    en hersker uden nåde, uden sjæl og mål
    Du binder sind med tvivlens tyranni
    og sælger håb som tom ideologi

    Min machete hviler i sin stund
    når jeg har lukket mund
    Var dig. usling, den kløver smerte
    lader blodet springe, sådan er det

    Din ondskab, dit selvforræderiske dynasti
    går hånd i hånd og hersker uden pli.
    Uden moralsk og intellektuel uafhængighed
    findes der intet fundament for national kærliged

    Vi genkender dig verdens fyrste, du denne verdens gud
    og når din tid er omme, så smides du endeligt ud...

    Når mørket falder, står sandheden klar
    dit rige forgår, som det altid var
    Donald din tid kommer og at finde
    når vi med glæde ser dig forevigt forssvinde ...
    Når natten falder Skrevet af Knud Kjølhede Petersen Fra din tid, hvor skyggerne blev til hvisker du løgne i et stille spil bygger troner på frygt, manipulation kalder mørket, succesfuld præstation Du vandrer skjult bag masker af kontrol en hersker uden nåde, uden sjæl og mål Du binder sind med tvivlens tyranni og sælger håb som tom ideologi Min machete hviler i sin stund når jeg har lukket mund Var dig. usling, den kløver smerte lader blodet springe, sådan er det Din ondskab, dit selvforræderiske dynasti går hånd i hånd og hersker uden pli. Uden moralsk og intellektuel uafhængighed findes der intet fundament for national kærliged Vi genkender dig verdens fyrste, du denne verdens gud og når din tid er omme, så smides du endeligt ud... Når mørket falder, står sandheden klar dit rige forgår, som det altid var Donald din tid kommer og at finde når vi med glæde ser dig forevigt forssvinde ...
    Like
    Yay
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 392 Visninger 2
  • <h2>Velkommen til Fredensborg et unikt lokalsamfund</h2>Fredensborg By og opland, er en fantastisk kombination af kongelig historie og et aktivt levende lokalsamfund i "Kongernes Nordsjælland", tæt på skov og strand.

    Skulle der være andre med interesse for vores lokalsamfund, er i meget velkomne...
    Som medlem af gruppen er du velkommen til at komme med indlæg fra dagligdagen i lokalsamfundet, til debat på "godt og ondt", nyheder og spontane aktiviteter "Her & Nu" og ud i fremtiden.

    Kig indenfor: https://socii.dk/groups/3820260322132338

    #Socii #borgergrujppen #FredensborgKommune #debat #oplevelseskalender #Fredensborg #Humlebæk - #Nivå - #Kokkedal - #karlebo
    <h2>Velkommen til Fredensborg et unikt lokalsamfund</h2>Fredensborg By og opland, er en fantastisk kombination af kongelig historie og et aktivt levende lokalsamfund i "Kongernes Nordsjælland", tæt på skov og strand. Skulle der være andre med interesse for vores lokalsamfund, er i meget velkomne... Som medlem af gruppen er du velkommen til at komme med indlæg fra dagligdagen i lokalsamfundet, til debat på "godt og ondt", nyheder og spontane aktiviteter "Her & Nu" og ud i fremtiden. Kig indenfor: https://socii.dk/groups/3820260322132338 #Socii #borgergrujppen #FredensborgKommune #debat #oplevelseskalender #Fredensborg #Humlebæk - #Nivå - #Kokkedal - #karlebo
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 619 Visninger
Flere resultater