Det forekommer mig, at mennesker bliver mere og mere utrygge ved kontakten med hinanden. Så hellere have kontakt til robotter og elektronik, for det er ikke så farligt. Det betyder så, at vi bliver mere og mere sårbare, for det er i fællesskab, man skaber trivsel og overlevelse.
Indlægget her er spot on
Indlægget her er spot on
Det forekommer mig, at mennesker bliver mere og mere utrygge ved kontakten med hinanden. Så hellere have kontakt til robotter og elektronik, for det er ikke så farligt. Det betyder så, at vi bliver mere og mere sårbare, for det er i fællesskab, man skaber trivsel og overlevelse.
Indlægget her er spot on 🎯
Spørger vi ai, før vi spørger hinanden?
......vælger du den friktionsfrie ai eller den sårbare samtale i dag?
Ditte Darko og Toni Schacksborg ser en kritisk tendens: Ai bruges som en ”relationel genvej”. Den er altid tålmodig og ”relationel friktionsfri”, men vi risikerer at fjerne det mod og den sårbarhed, der binder os sammen.
3 konsekvenser for vores faglige dannelse:
1) Relationel erosion.
Arbejdskultur skabes, når vi reparerer uenigheder. Sparring med en skærm fjerner den ”file-proces”, der udvikler vores fælles dømmekraft og menneskelige bånd.
2) Effektivitet vs. læring.
Peter Plys sagde det bedst: ”Det var klogt inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud.”
Uden menneskelig artikulation og modstand udebliver den dybe faglige læring.
3) Statistik vs. erfaring.
Prof. Anders Søgaard betoner Ai’s overbevisende tone, men den mangler levet erfaring.
Anders Humlum påviser, at reel produktivitet er kompleks og kræver mere end blot statistiske mønstre.
Ledelsens ansvar
Brug af Ai er ofte et symptom på lav psykologisk tryghed.
Ledelsen skal sikre, at vi ikke outsourcer vores følelsesmæssige regulering til en chatbot.
Vi skal proaktivt genvinde rummet for det menneskeligt ”besværlige” – det er her, innovationen bor.
......vælger du den friktionsfrie ai eller den sårbare samtale i dag?
Ditte Darko og Toni Schacksborg ser en kritisk tendens: Ai bruges som en ”relationel genvej”. Den er altid tålmodig og ”relationel friktionsfri”, men vi risikerer at fjerne det mod og den sårbarhed, der binder os sammen.
3 konsekvenser for vores faglige dannelse:
1) Relationel erosion.
Arbejdskultur skabes, når vi reparerer uenigheder. Sparring med en skærm fjerner den ”file-proces”, der udvikler vores fælles dømmekraft og menneskelige bånd.
2) Effektivitet vs. læring.
Peter Plys sagde det bedst: ”Det var klogt inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud.”
Uden menneskelig artikulation og modstand udebliver den dybe faglige læring.
3) Statistik vs. erfaring.
Prof. Anders Søgaard betoner Ai’s overbevisende tone, men den mangler levet erfaring.
Anders Humlum påviser, at reel produktivitet er kompleks og kræver mere end blot statistiske mønstre.
Ledelsens ansvar
Brug af Ai er ofte et symptom på lav psykologisk tryghed.
Ledelsen skal sikre, at vi ikke outsourcer vores følelsesmæssige regulering til en chatbot.
Vi skal proaktivt genvinde rummet for det menneskeligt ”besværlige” – det er her, innovationen bor.
English