Dagens Arne :

At synke ned i sindets fostervand
at blive den, jeg var, før jeg var til
og se med paddeøjne verden an
igennem slør, i evigt gådespil.

De døde vågner til forbenet liv,
de glemte dage springer atter ud.
Det, jeg vil glemme, skraber som en kniv
der trækker blod af nattens spændte hud.

Fortabt i mørket på en bortgemt sti,
fortumlet i en nat der varer ved.
I nattens dag er ingenting forbi:
Det svundne er blot det, jeg stadig ved.

I drømme kender jeg de steder, hvor
de tavse stimer, dybets tandfisk, går.

©Arne Herløv Petersen