Dagens Arne :

I livets flimmer kan jeg bare måbe.
I dette virvar vil jeg ikke bo.
Når alting kravler, er der ingen ro.
At leve i den larm kan kun en tåbe.

Der, hvor jeg står, er det for sent at håbe.
Jeg danner ny kitin og hvæsser klo
og er mig selv og ensomheden tro.
Der kommer ingen lyd, når jeg vil råbe.

Lad bare deres tomme floskler gjalde
Den kniv, de skærer med, er blevet sløv
og lige komisk hule er de alle.

I stedet vil jeg høre træet kalde
og spire frem fra kviste som et løv
der ved, det atter alt for snart må falde.

©Arne Herløv Petersen