Kollektivtrafikkens “rejsegaranti” i Danmark er altså lidt af en papir-paraply. Den ser tryg ud, lige indtil det regner.

Vi får hele tiden at vide, at vi “bare skal tage det offentlige” - og fair nok, det vil jeg også rigtigt gerne. Men systemet er skruet sådan sammen, at man lynhurtigt falder ned mellem to stole, selv når man reelt kører hele rejsen på én billet. Rejsekort, samme tur, samme betaling… men åbenbart ikke samme ansvar.

Eksempel fra i dag: DSB har lavet et eller andet kludder, så mit tog er 25 minutter forsinket. Ikke verdens undergang i sig selv. Problemet er bare, at den forsinkelse gør, at jeg misser forbindelsen videre og så ender jeg ikke 25 minutter for sent, men 75 minutter senere end planlagt.

Og rejsegaranti? Nope. Den dækker ikke, fordi jeg skifter fra tog til bus undervejs.

Så selv om forsinkelsen starter ét sted i rejsen, og konsekvensen rammer hele rejsen, så er der ingen der hæfter. Ikke tog. Ikke bus. Ikke “rejsen som helhed”. Bare mig, der kan stå og glo på næste afgang og spise ekstra rejsetid.

Det er jo helt ærligt ikke en rejsegaranti, det er en delrejsegaranti med ansvarsfraskrivelse. Og det gør det svært at tage kollektiv trafik seriøst som et stabilt alternativ, når risikoen i praksis altid ender hos passageren.

Er der andre, der har oplevet det samme?